En million historier

En million historier – Noveller
Upagineret
Samleren, 2007
ISBN: 978-87-638-0656-5
Omslag: Marianne Bisballe

En million historier

Skal elefantpasseren, lastbilchaufføren eller måske den fulde bankmand flyve, kravle eller forvilde sig op på en trampolin, ned på knæ eller rundt i landskabet? Frem i skoene? Og skal an kysse malkepigen, kvæle rengøringskonen eller smile fjoget til nabotøsen? Eller? Der er en million forskellige historier at kombinere frem. Med en historie i minuttet giver det stof til 694 døgns uafbrudt læsning.

Lyt

Hos en mindre sprogbegavet forfatter kunne dette koncept resultere i lutter mekanisk tomgang. Hos Adolphsen bliver det ren skæg og ballade, fordi han i den enkelte tekst gennemfører så vilde manøvrer. Glæden ved at følge dem mangedobles, når man begynder at skifte ud og kombinere. Og opdager, hvor foranderlige de før så formfaste stykker nu bliver. Hvis ikke værket indbringer Adolphsen en fornem litterær pris, må han stå til evig hæder hos Greenpeace.

Information

Nok driver Adolphsen gæk med sin læser og læseren med ham, fordi bogen nærmest har karakter af en gold fortælle-datamat. Men igen: Det specifikt heroiske ved En million historier ligger ikke her, men i mekanikkens adrætte fungeren. Dét er det sande mirakel … Det er en spektakulær oplevelse af sprogets elasticitet helt ude i krinkelkrogene, som Adolphsens nye bog beriger verden med.

Søren Langager Høgh

Litteraturnu

Vi har før gjort opmærksom på det faktum, at Peter Adolphsen er en begavet spradebasse, og det bekræfter denne uforlignelige papirstrimmel. Den er som et vildt bogeksperiment elementær boghistorie, men bedst er det selvfølgelig, hvis den bliver bladrende kultlæsning i humørsyge kredse.

Erik Svendsen

Jyllands-Posten

Det er ren cut-up bare i mere formaliseret og stram form. Og som andre cut-up-tekster byder også En million historier på overraskelser og finurligheder – nye sammenhænge og sære modsætninger. Den trækker smil frem og er rigtig, rigtig god at snakke om … Den har vid, overskud og humor. Den balancerer lige på grænsen mellem ironi og højtidelighed – den ligger bedre på sofabordet end den står på reolen.

Sentura

Peter Adolphsens påhitsomt mirakuløse nye bog … Jeg håber (ikke), at jeg virkede lige så rasende, som jeg var, for havde jeg ikke lige forklaret (og tegnet og skrevet på tavlen), at litteratur også og i den grad er børnelege og koncepter, og at det gælder om at finde på nogen gode, originale nogen og føre dem dygtigt og egensindigt ud i livet som litteratur. Hvorfor fattede og følte de ikke, som erklæret bogskrivende, hvor endeløst fedt, En million historier var udtænkt og udført som akkurat BOG? Og hvis de ikke kunne goutere fantastiskheden, hvad så med de menige femikrimilamme læsere, for slet ikke at tale om de dødbidere anmelderne, der virkelig ikke synes litterariteten er til at spøge med. Den er ikke til andet! Jeg kan pinedød blive nødt til at eksaltere langt (videre) … det er i hvert fald ingen andre end Adolphsen, der har fået legen til at fungere så imponerende og diverterende perfekt … et bevægeligt, flerbundet, broget (herunder litterært), AKTIVISTISK netværk, nej værknet af tanke, tale og handling … en virtuos, anarkistisk, på kryds og tværs kopulerende og knopskydende kortprosasamling på 14 sider. Jeg kunne fable endeløst om denne bogs mesterlige sjov, og helst havde jeg selvfølgelig skrevet en million anmeldelser.

Lars Bukdahl

Weekendavisen

Adolphsens nyskrevne oplukker er et værdigt produkt af OuLiPo. Der er en sær tæthed, modstand, råstyrke og grotesk fantasi helt ned i hver enkelt af de 60 små tekststrimler.

Politiken